På første sal har Verdensarv Stevns sit kontor.

Verdensarv Stevns er bindeleddet mellem interessenterne bag verdensarven Stevns Klint. Organisationen sikrer blandt andet, at forvaltningsplanen bliver ført ud i livet, koordination mellem interessenter og opgaver, samt sørger for, at der sker fremdrift i udviklingen af området på en bæredygtig måde, så klintens værdier bevares.

Verdensarv Stevns driver blandt andet et partnerprogram, som skaber forbindelse og samarbejde mellem Stevns Klint og lokale virksomheder. Programmets mål er, at brande de stevnske verdensarvsprodukter og sikre verdensarvens hovedfortælling om Jordens historie igennem f.eks. turisme, kunst, fødevarer og uddannelse.

For yderligere information om Verdensarv Stevns, besøg www.stevnsklint.org.